Headset
Nøjagtighed i førersædet
Vi har udviklet billed-, lyd- og ergonomiske teknologier for at skabe den bedste VR-oplevelse.
“En fantastisk skærm”
Venture Beat
Visuel skarphed handler ikke kun om skærmens opløsning. Mange forskellige egenskaber bidrager til, hvor tydeligt du ser detaljer i VR, og hvor behageligt det føles.
Optimeret pixellayout
Headsettets dobbelte 1440 x 1600 RGB-LCD-skærme har 50% flere subpixels end OLED, og det giver større skarphed for den samme gengivelsesomkostning. Derudover er udfyldningsfaktoren tre gange bedre end OLED, hvilket reducerer "fluenetseffekten" væsentligt.
Højere billedopdatering
Valve Index®-headsettet kører på 120 Hz med fuld bagudkompatibilitet til 90 Hz og en eksperimentel tilstand på 144 Hz. Højere billedopdateringshastigheder gør oplevelsen mere realistisk og øger synskomforten, så du kan have længere og mere behagelige spilsessioner.
Ekstremt lav belysningstid
Valve Index-skærmene har en kort belysningsperiode på 0,330 ms – 0,530 ms (afhængigt af billedhastigheden), hvilket betyder, at billedet er lige så skarpt, når du bevæger hovedet, som når du står stille. Dette er fem gange bedre end den første generation af VR-headsets til PC.
Se mere end nogensinde før
Finindstillede linser giver det skarpeste og bredeste billede i hele synsfeltet.
Optimeret synsfelt
Den bedste måde at forbedre synsfeltet på er at placere linserne så tæt på øjnene som muligt. Med manuelt justerbar pupilafstand (afstand mellem øjnene) og linseafstand (afstand fra linsen til øjet) kan du optimere synsfeltet til dit ansigt. Disse funktioner og det todelte, skrå linsedesign gør, at headsettet giver den gennemsnitlige bruger et synsfelt, som er 20° større end HTC Vive.
Linser med to elementer
De indbyggede specialdesignede linser i Valve Index-headsettet maksimerer synsfeltet uden at gå på kompromis med skarpheden fra kant til kant. Takket være den høje geometriske stabilitet kan du se dig omkring på stedet ved at bevæge øjnene (ikke kun hovedet) med minimal billedforvrængning.
Skrå linser
Skærmene på headsettet skråner 5° udad frem for at være vinkelrette med brugerens øjne. Dette forbedrer det ydre synsfelt, samtidig med at det indre synsfelt balanceres.
“Boom – kraftig, fyldig lyd”
Innovativ off-ear-løsning er optimeret til at give opslugende lyd og komfort.
Fordybende off-ear-lyd
Valve Index-højtalerne er designet, så de giver en mere naturlig lydoplevelse. De rører ikke ørerne, så lyden interagerer med det ydre øre og hovedets geometri. Med opslugende off-ear-lyd føles det, som om lyden kommer fra miljøet omkring dig og ikke inde fra dit hoved.
Komfort ved lang tids brug
Ingen fysisk kontakt betyder køligere temperaturer og en stor komfortforbedring, uanset hvor længe du spiller. Højtalernes position kan justeres individuelt, så de sidder helt perfekt på alle hoveder.
Ultra-nærfeltshøjtalere
Højtalerdriverne af honeycomb-kompositmateriale i Valve Index-højtalerne giver et fuldt frekvensområde med et spredningsmønster på næsten 180 grader. Dette gør det muligt at understøtte den størst mulige variation af øre- og hovedformer uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
Komfortabel for alle
Ergonomi designet til alle hoveder og ansigter.
Justering efter dit hoved
Du kan justere Valve Index-headsettet, så det passer til din hovedstørrelse, ansigtsvinkel og øreposition. Derefter kan du tilpasse den visuelle oplevelse ved at justere pupil- og linseafstanden.
Antimikrobielt materiale
De bløde overflader, som rører dit hoved og ansigt, er lavet af vævet antimikrobielt materiale i høj kvalitet, som er blødt og nemt at rengøre. Polstringen er lavet i et ergonomisk design, som fordeler trykket jævnt, så det føles behageligt.
Ansigtspuder, som hurtigt kan udskiftes
Den magnetiske ansigtspude i headsettet er nem at udskifte og rengøre. Vi opfordrer dig til at lave dine egne mods efter udgivelsen og stiller specifikationerne til ansigtspuderne til rådighed snart.
Specifikationer kommer snart
Designet af skabere til skabere
Vi er et firma, som elsker at lave mods og skabe ting. Derfor har vi sikret, at der er mulighed for at eksperimentere og lege.
Kameraer
Valve Index-headsettet er udstyret med stereokameraer med global lukker til computersyn og giver mulighed for stereoafspilning i høj kvalitet. Vi glæder os til at se, hvad computersynsfællesskabet finder på.
Eksempelkode kommer snart
Plads til udvidelse foran
Rummet foran inkluderer en USB 3-port (Type A) – specifikt til dem, som kan lide at eksperimentere og skabe ting. Specifikationer og detaljer kommer snart.
Specifikationer kommer snart
Steam
Steam er den ultimative destination til at spille, diskutere og skabe spil. Som altid er Steam hardwareagnostisk – vi synes ikke, at dit indhold skal være begrænset til dit headset. Alt indhold, som du har købt på Steam til dit HTC Vive-, HTC Vive Pro-, Oculus Rift- eller Windows Mixed Reality-headset, vil fungere med Valve Index – og omvendt.
Læs mere om Steam
Tekniske specifikationer
Skærme
To 1440 x 1600 LCD-skærme, fuld RGB pr. pixel, baggrundsbelysning med ultralav belysningstid (0,330 ms ved 144 Hz)
Billedopdateringshastighed
80/90/120/144 Hz
Linser
Todelt, skråt linsedesign
Synsfelt (FOV)
Optimeret linseafstandsjustering gør oplevelsen for gennemsnitsbrugeren 20º større end med HTC Vive
Pupilafstand (IPD)
58 mm – 70 mm rækkevidde (manual justering)
Ergonomiske justeringer
Hovedstørrelse, linseafstand (synsfelt), IPD, højtalerpositioner. Adapter til holder medfølger.
Forbindelser
5 m tether, 1 m aftageligt 3-i-én-kabel. USB 3.0, DisplayPort, 12 V strømforsyning.
Sporing
SteamVR 2.0-sensorer, kompatible med SteamVR 1.0- og 2.0-basisstationer
Lyd
Indbygget: 37,5 mm off-ear BMR (Balanced Mode Radiators), frekvensrespons: 40 Hz – 24 kHz, impedans: 6 Ohm, lydtryk: 98,96 dB SPL ved 1 cm.
AUX-udgang til hovedtelefoner 3,5 mm
Mikrofon
Dobbelt mikrofonmatrice, frekvensrespons: 20 Hz – 24 kHz, følsomhed: -25 dBFS/Pa ved 1 kHz
Kameraer
Stereo 960 x 960 pixels, global lukker, RGB (Bayer)